Det er gennem disse livsstilsfaktorer, at vi forstår, vurderer og arbejder med sundhed på et solidt, evidensbaseret grundlag.
K.R.A.M.S.S.S-faktorerne har veldokumenteret betydning for kroppens biologiske regulering og spiller hver især en afgørende rolle både i udviklingen af symptomer og sygdomme og i kroppens evne til at hele, regulere og genskabe balance.
I det kliniske og rådgivende arbejde bruges K.R.A.M.S.S.S-modellen til:
At kortlægge belastninger og ressourcer i klientens hverdag
At forstå, hvordan livsstilen påvirker både helbred og symptombillede
At finde frem til realistiske og meningsfulde ændringer, som klienten kan gennemføre
Når K.R.A.M.S.S.S-faktorerne bringes i balance, skabes et sundt fundament, hvor mere målrettede behandlinger og indsatser virker bedre og hvor kroppen får bedre forudsætninger for selv at skabe forbedringer i sundhedstilstanden.
Uanset om dine klienter lever med sygdom, ønsker at forebygge eller blot optimere deres sundhed, kan K.R.A.M.S.S.S-faktorerne, hjælpe dig med at skabe overblik og sætte ind, hvor det gør en reel forskel.
Udover at blive ekspert i K.R.A.M.S.S.S.-faktorerne, lærer du også fundamentet for Functional Medicine.
Functional Medicine er en tilgang til sundhed og helbred, hvor man ikke blot siger hvad der er galt, men overvejer hvorfor, hvordan og hvorfor dig (eller din patient)?
Hvad er det for nogle bagvedliggende og unikke faktorer (tænk rodårsager), der er årsag til evt. nuværende helbredsproblemer og skæve blodprøver og målinger?
Hvad er det for nogle mekanismer, systemer og funktioner i kroppen, der under overfladen eller bag kulissen er årsagen til eller medvirkkende til sygdom og helbredsproblemer?
Hvordan kan vidt forskellige problemer, symptomer og diagnoser spille sammen og interagere med hinanden? Hvordan kan et problem eller en mekanisme være årsag til helt andre symptomer og problemer?
Er der nogle systemer, mekanismer og funktioner, der virkelig trænger til at løft, for at man kan komme videre og vende tilbage til sundheden eller reducere graden af sygdom?
Du lærer kort og godt, hvordan du både optimerer helt basal sundhed i form af K.R.A.M.S.S.S.-faktorerne og derudover også finder de individuelle ting, folk har behov for at gøre, udover det der er alment sundt.
Du lærer at finde ind til kernen, så du kan hjælpe andre og dig selv med mission spis og lev dig sund og rask!
Med en fuld forståelse af K.R.A.M..S.S.S.-faktorerne og et godt fundament o Functional Medicine bliver du i stand til at sundhedsscreene og sundhedsevaluere dine patienter/kunder/klienter og dig selv.
Du kan se, hvor det går godt med K.R.A.M.S.S.S.-faktorerne og hvor der er uindfriet sundhedspotentiale.
Du kan se hvilke blodprøver og sundhedsmarkører der er i grøn, gul, orange eller rød zone … og du ved, hvordan kost, ernæring, motion og livsstil kan tilpasses til den enkelte udfra deres blodprøver og sundhedsmarkører.
Du lærer at forstå og evaluere kropssammensætning, fremfor kun at se på vægt og BMI. Du ved hvornår der er en fedtmasse, en fedtprocent eller en fedtplacering, der er skadelig og usund. Du ved, hvornår der er tale om for lave muskelmasse. Og du ved, hvad der er relevant at gøre med kost, motion, træning og energibalance, for at rette op på en usund kropssammensætning, samt hvordan du dæmmer op for de afledte problemer (såsom forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, kronisk inflammation og/eller skæve kolesteroltal), som en usund kropssammensætning kan resultere i.
Uddannelsen som sundhedsrådgiver er opbygget i 6 moduler hver med sit særlige emne og fokusområde inden for sundhed og livsstil. Hvert modul strækker sig over cirka én måned og kombinerer live undervisning, online læring og praktiske opgaver.
Hvert modul indeholder to undervisningsdage i en weekend (lørdag og søndag kl. 10.00–17.00). Du kan deltage fysisk eller via livestream.
Hele undervisningen optaget og uploadet, så du kan se eller gense og genhøre det, når det passer dig.
På undervisningsdagene får du:
✔️ Teoretisk viden og praktiske værktøjer præsenteret af Umahro
✔️ Gennemgang af virkelighedsnære cases
✔️ Mulighed for at stille spørgsmål og få sparring på dine egne erfaringer
Mellem undervisningsweekenderne arbejder du videre med online selvstudier, opgaver og refleksionsøvelser.
Hver uge kommer der et nyt online modul med opgaver, vidensvideoer, guides, handouts og udvalgte podcasts og interviews.
Ca. to uger efter hver undervisningsweekend mødes vi til en online spørgetime, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og vende det, du har arbejdet med.